logohund4

Kennel Dreamskot

Køb af hvalp

2 ½ uge gammel hvalp
Opdrforside

Vi har gennemgået Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse.
 Både grunduddannelse og overbygningskursus.

Emmerich
Gloria_hvalp1

Hvalpene har også en lille hvalpegård i stuen, så de kan følge med i de daglige gøremål. Den er mellemstation mellem haven og den store hvalpegård i gæsteværelset.

I har fået en "brugsanvisning" længe inden I henter jeres hvalp. Her er bl.a. Hvalpens Menukort og andre gode råd. I har også fået ”Moderlige formaninger”, med en masse tip om, hvordan I forbereder hvalpens ankomst i hjemmet. Det er vigtigt af gøre overgangen til hvalpens nye hjem så skånsom som muligt.

Hvalpen får ”madpakke” med, dvs en pose af det foder, den er vant til at spise, idet foderskifte uden en blid overgang kan give dårlig mave. Hvalpen får også et lille halsbånd med en line og noget, der dufter hjemligt af mor og søskende.

Når I har valgt skottehvalpen, har I også valgt opdrætteren. For uanset hvor meget I ved om hunde og det at have hvalp i forvejen, vil I altid få brug for at spørge jeres opdrætter til råds. Ofte på de særeste tider af døgnet.

I har besluttet jer for at få en hund. I har været på nettet, og måske har I besøgt en hundeudstilling, og jeres valg er faldet på en Skotsk Terrier. Nu skal I finde den helt rigtige skottehvalp til jeres familie.

Det er vigtigt, at I ser jer rigtig godt for. Selvom I "kun" skal have en familiehund, skal den være af ordentlig kvalitet. Derfor skal hvalpen have en stambog. Og det skal være den ”rigtige” stambog – altså den fra Dansk Kennel Klub. Og det har Kennel Dreamskots hvalpe selvfølgelig.

Der er mange måder at opdrætte hvalpe på. Nogle foretrækker at have et egentligt kennelafsnit, det gør vi ikke. Vores hvalpe bliver født i gæsteværelset. Og her sover jeg de første mange nætter, ind til jeg er sikker på, at tæven har helt styr på sine hvalpe og sit moderskab.

En børnelåge forhindrer, at de andre hunde kommer ind til den nybagte mor – selvom nysgerrigheden er stor, når de små pus piber og grynter.

De første tre uger kommer hvalpene kun op for at blive vejet og tjekket – få ormekur og klippet negle, og så selvfølgelig, når hvalpekassen skal gøres ren. Det har de bedst af. Men herefter bliver de pusset og nuslet, så de bliver godt præget på mennesker.

Når de får øjne ca. 2½ uge gamle (nu kan de også høre) og kommer op at gå, får de legetøj i bunkevis, for at stimulere deres motorik og deres instinkter.

lille 3 uger

Når hvalpene er fire uger gamle, må de få besøg af fremmede – og det er her, de nye ejere kommer første gang. Det er hver gang et hit – både for de nye familier – og for hvalpene. Men det er ikke altid, at tæven er helt tryg ved situationen. Det er jo hendes dyrebare afkom.

Fra nu af må de nye ejere komme lige så tit, de vil. Jeg lægger stor vægt på, at hvalpene er fortrolige med lyde og dufte hos de mennesker, de skal tilbringe resten af deres liv sammen med.

Olivia_hvalp

Lige så snart vejret er til det, kommer hvalpene i haven. Som regel når de er omkring 6 uger. Det er virkelig et hit. Her tonser de rundt og får masser af oplevelser.

Dansk Kennel Klub har en købsaftale, som sikrer dig juridisk, hvis der skulle opstå problemer med hvalpen. Sådan én får hvalpekøberne med hjem, så de kan studere mine betingelser – og de kan stille deres. Jeg forlanger fx veto med hensyn til hvalpens fremtid, hvis ejeren ikke kan have den længere, og så må man ikke avle på mine hunde uden min skriftlige tilladelse.

Mine hvalpe bliver vaccineret allerede 8 uger gamle mod hundesyge og parvovirus, så de straks kan komme ud blandt andre hunde. Desuden har hvalpene fået ormekur hver 14. dag – senest lige inden de kommer hjemmefra.

Hvalpe skal være ID-mærket. Det er lovpligtigt. En hvalp med DKK-stambog er altid enten tatoveret eller har fået indsat en chip under huden med et identifikationsnummer. Det er med i prisen. Mine hvalpe er chippede, og så har de en sundhedsattest (sundhedsbog) fra min dyrlæge, der har gået hvalpene igennem fra A til Z.

You are viewing the text version of this site.

To view the full version please install the Adobe Flash Player and ensure your web browser has JavaScript enabled.

Need help? check the requirements page.


Get Flash Player