Børn og skotter

Er skotten børnevenlig? Det spørgsmål har alle opdrættere af racen Skotsk Terrier fået stillet på et eller andet tidspunkt. Der er få hunde, der ikke er glade for børn. Bare de er godt prægede hjemmefra.

En lille hvalp skal i løbet af de 8-10 uger den er hjemme hos sin mor og sin opdrætter lære at begå sig for resten af livet.

Prægningsfasen starter ved 5-ugersalderen og slutter omkring de 12 uger. Har hvalpen ikke snakket med andre end sine kuldsøskende og måske kennelens andre hunde, ja så er risikoen overhængende for, at den bliver meget lidt social, og dermed mindre glad for børn.

Har den der i mod stiftet bekendtskab med livet uden for sin fødekasse og kennel, så er chancen for, at den vil elske børn særdeles stor.

En hvalp skal have mødt mange mennesker, gerne have prøvet at køre bil, have haft halsbånd og snor på (ikke noget, en Skotsk Terrier sådan bare lige finder sig i). Den skal være vant til lydene i et almindeligt hjem (selv om støvsugeren kan være meget, meget farlig), og så skal den selvfølgelig have leget med børn i alle aldre.

Selvfølgelig skal skottehunden have et helle, hvor der er adgang forbudt for børn. Selv om skotter gerne lader sig klæde ud og lægge i dukkevogn, må man som voksen sætte en grænse. Og det skal være før, skotten selv gør det.

Går et skotte-barn-forhold galt, er det stort set altid fordi den voksne ikke har sat grænsen i tide. Men normalt vil skotten bare gå sin vej og gemme sig fx under en sofa eller seng, hvis den synes, at nu er det altså bare FOR meget.

En utryg, frustreret eller bange hund, vil altid være en tikkende bombe. Der skal meget til at gøre en Skotsk Terrier usikker.

Konsekvens i opdragelsen af både barn og hund, er en forudsætning for et godt, trygt og tillidsfuldt forhold mellem skotten og barnet.